Tristan har fundet en "vingummi" snegl.

 

 

 

Alba forsøger at give Gammelmis et kys, hvilket morer Storm. 

 

 

 

 

 

Hvem er vi

 

 

Gruppen

Gruppen består af 4-5 dejlige unger og undertegnede deres børnepasser Henriette. Aldersmæssigt er børnene lige fra 8-10 måneder og op til 3 år. Aldersspredningen er til stor glæde for både store og små. Vi lærer at lege med hinanden og at respektere hinandens forskelligheder såvel stor som lille.

 

 

Lidt om børnepasseren

Jeg hedder Henriette og jeg er 44 år. Jeg er gift med Dan og sammen har vi 3 børn -  Maia på 19 år, Anton på 17 år og Simon på 14 år.

Jeg er oprindelig datamatiker, men med ankomsten af Simon og manglende pasningsmuligheder, meldte tanken sig om at blive dagplejer, om ikke andet så for en periode :-)

Jeg valgte at blive dagplejer, eller børnepasser som det hedder under Frit Valg-ordningen, da det giver friheden til at bygge sit eget sted med vægt på egne værdier.

Nu har perioden snart varet i 12 år, og jeg er stadig utrolig glad for at være sammen med børnene, og har absolut ingen planer om andet.

 

 

Stedet

I sommeren 2011 tog vi initiativet til Kastaniehytten (se billeder af Kastaniehytten fra indersiden her), hvor vi nu residerer og har det helt fantastisk.

Vi tager stadig udgangspunkt i livet på gården og følger spændt med i dyrelivet. På Kastaniehyttens legeplads har vi 2 kaniner, som børnene hjælper med at passe og pleje. I skoven bor hønsene, som går rundt og klukker og hygger med os. Sidst men ikke mindst er der køerne, som vi betragter lidt på afstand. De kan godt være lidt for skræmmende i børnehøjde :-) 

Vi bruger utroligt meget tid på udendørsaktiviteter, men når vejret bliver for barskt, er vi heller ikke blege for at tage fat på indedørssyslerne. Vi bager, maler, tegner, synger, hygger etc.,  men kan på grund af de dejligt store vinduer stadig følge med i livet udenfor.

Vi synes, vi har et dejligt sted, og børnene der er blevet passet her, kalder det stadig "deres" sted, lang tid efter de er hoppet videre til børnehave :-) 

 

 

 

 

 

 

Kastaniehytten © 2011 

www.kastaniehytten.dk

                       

                                Forside      Hvem er vi      Frit Valgordningen      Pladser      Kontakt